Jeg hjælper mennesker og virksomheder med at finde retning, udvikle sig og trives – i arbejdslivet og i livet
Jeg tilbyder rådgivning, sparring og udviklingsforløb til virksomheder og til den enkelte inden for tre områder: karriere & outplacement, trivsel & compassion og ledelse & udvikling.
Fælles for mit arbejde er, at jeg tager udgangspunkt i den enkelte og den konkrete situation – og kombinerer min erfaring med metoder og redskaber, der kan skabe nye perspektiver og hjælpe videre.
Jeg arbejder med virksomheder, ledere og medarbejdere i hele Danmark og kommer gerne ud til jer på arbejdspladsen.
Karriere & Outplacement
Jeg hjælper mennesker med at finde retning i arbejdslivet og komme godt videre – fra afklaring af kompetencer og jobmuligheder til CV, LinkedIn, jobsøgning og samtaletræning.
Som virksomhed kan I tilbyde jeres medarbejdere et forløb hos mig, når de skal videre efter en opsigelse, eller når de står foran et karriereskifte. Jeg tilbyder også karriererådgivning og outplacement som ekstern konsulent for virksomheder, organisationer og konsulenthuse.
Trivsel & Compassion
Jeg arbejder med mental sundhed gennem compassion, stressforebyggelse og personlig udvikling – med fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere det, der er svært, passe på os selv og skabe gode betingelser for at trives og udvikle os.
Jeg tilbyder TIC – Training in Compassion, stressforebyggelse & stresscoaching, foredrag & workshops samt coaching & personlig udvikling.
TIC-kurset i compassion er et 8 ugers onlineforløb for den enkelte. Mange deltagere får kurset betalt af deres arbejdsplads.
Ledelse &
Udvikling
Jeg tilbyder ledere et fortroligt rum til at vende de dilemmaer, beslutninger og udfordringer, der følger med lederrollen.
Med afsæt i min egen mangeårige ledererfaring kombinerer jeg coaching, rådgivning og konkret sparring og hjælper dig med at få nye perspektiver, større klarhed og finde handlemuligheder i det, du står med.