Hvad er tegn på stress?
Vi lever i det, der kaldes accelerationssamfundet – et samfund, hvor tempoet på mange områder bliver højere, og hvor krav, muligheder og forandringer følger hurtigere efter hinanden. Det stiller store krav til os – både i arbejdslivet og privat.
Derfor vil mange af os også opleve stress eller symptomer på stress på et tidspunkt i livet. Og når det sker, kan en naturlig reaktion være at forsøge at skjule det, klare lidt mere selv eller føle skam over, at man ikke længere kan det, man plejer.
Men jo tidligere vi reagerer på signalerne, desto bedre mulighed har vi for at bremse udviklingen. Stress udvikler sig ofte gradvist, og derfor handler stressforebyggelse også om at blive bedre til at genkende sine egne signaler og reagere på dem, før belastningen bliver for stor.

Sådan arbejder jeg med stressforebyggelse og stresscoaching
Stress ser forskellig ud fra menneske til menneske. Derfor tager jeg udgangspunkt i dig, din situation og de tegn på stress, du oplever. Sammen ser vi på, hvad der belaster dig, hvordan stressen kommer til udtryk hos dig, og hvad der kan hjælpe dig til at skabe mere ro og balance.
Stress ser forskellig ud fra menneske til menneske. Derfor tager jeg udgangspunkt i dig, din situation og de tegn på stress, du oplever. Sammen ser vi på, hvad der belaster dig, hvordan stressen kommer til udtryk hos dig, og hvad der kan hjælpe dig til at skabe mere ro og balance.
Hvad er stresstrappen?
Stresstrappen er en måde at forstå, hvordan stress kan udvikle sig gradvist fra de første tegn på belastning til mere alvorlig stress. Den kan hjælpe med at gøre det tydeligere, hvor du befinder dig, hvilke signaler du skal være opmærksom på, og hvornår det er tid til at reagere.
Vi bruger stresstrappen til at se på dine egne stresssignaler og på, hvad der kan hjælpe dig med at bremse udviklingen.
Jeg bruger små, konkrete øvelser, som kan være med til at berolige krop og sind og reducere stress. Det er øvelser, du også selv kan bruge i hverdagen, så du får redskaber til at hjælpe dig selv, når du mærker, at belastningen stiger.
Stressforebyggelse for virksomheder og organisationer
Jeg tilbyder også stressforebyggende indsatser til virksomheder og organisationer, der ønsker at styrke medarbejdernes mentale sundhed og forebygge, at belastning udvikler sig til stress.
Det kan være individuelle stressforebyggende samtaler og forløb eller indsatser for grupper, hvor fokus er på at øge bevidstheden om stresssignaler og give deltagerne konkrete redskaber, de kan bruge i hverdagen.
Jeg kan indgå som ekstern samarbejdspartner eller tilrettelægge en indsats med udgangspunkt i jeres konkrete behov.
